Fritekstsøgning
Log ind
Udlandsophold?
Sabbatår?
Uddannelsesvalg
Ansøgning
Der findes ikke en formel for den perfekte ansøgning, som kan benyttes til alle lejligheder. Her giver vi dog nogle gode råd, som kan hjælpe dig til at skrive en god ansøgning.
Før du skriver ansøgningen
Hvad kender du til virksomheden? Spørg eventuelt nogen du kender, som arbejder der eller er kunde hos virksomheden. Gå på biblioteket og slå op i KRAK, KOMPASS eller andre håndbøger. Virksomhedens hjemmeside er også et godt informationsværktøj.
Tag forbi virksomheden og dan dig et indtryk.
Hvis du søger på baggrund af en annonce, hvad fortæller annoncen så om virksomheden? Hvorfor vil du gerne have jobbet? Skriv din begrundelse ned. Hvilket indtryk af dig vil du gerne have, virksomheden får gennem ansøgningen?
Når du skriver ansøgningen
Skriv din ansøgning på en A4-side. Øverst i venstre side skriver du virksomhedens navn og adresse; i højre side skriver du dit navn, adresse, tlf. nr. og evt. din fødselsdato. Husk at sætte dato på brevet og skriv, hvor du har set annoncen, eller om du skriver uopfordret.
Følgende oplysninger skal også være med:
· En begrundelse for hvorfor du søger.
· De kvalifikationer du har for jobbet
· Dine personlige egenskaber
· Lidt om dine personlige og arbejdsmæssige mål de kommende år
· Dine uddannelses- og arbejdsmæssige erfaringer, gerne som C.V. (Curriculum Vitae)
Skriv lidt om dine fritidsinteresser. Har du f.eks. været holdleder, hjælpetræner, i elevrådet eller redaktør på skolebladet, fortæller det, at du er vant til at motivere eller skrive. - Har du eller har du haft et fritidsjob?
Når du har skrevet ansøgningen
Tjek dine notater. Har du fået alle oplysninger med? Passer ansøgningen med det billede, du ønsker at give af dig selv? Tjek, at alle ord er stavet korrekt, og at kommaerne sidder, som de skal. Få en ven eller et familiemedlem til at læse ansøgningen igennem.
Hvis der er fejl, så ret dem og print ansøgningen ud igen. Når du selv er helt tilfreds, underskriv ansøgningen og send den i en A4 kuvert med tydelig adresse. Vedlæg evt. fotokopier af eksamens- og kursusbeviser, samt udtalelser og anbefalinger
Lad være med:
· At få en anden til at skrive ansøgningen for dig
· At gøre dig til ekspert. Det er bedre at skrive, at man har kendskab til noget
· At give referencepersoner, der ikke kender dig
· At overdrive dine sprogkundskaber
Hvis du henviser til tidligere job, vær ærlig i din jobbeskrivelse – nogle virksomheder tjekker faktisk dine referencer.
Vild med tal?
Offshore Service
Er du til god mad og lynkarriere?
Red dig en karriere

