Fritekstsøgning
Log ind
Udlandsophold?
Sabbatår?
Uddannelsesvalg
Vil du være berømt?
- Så læs her:
Af web-redaktøren.
Paris Hilton. David Beckham. To af de kendteste kendte... Vil du gerne være lige så berømt? Eller går drømmene mere i retning af Martin og Laura fra X-Faktor? Er det dét, du gerne vil?
Vær klar over, at de to førstnævnte ikke er blevet berømte ved et trylleslag, ikke en gang ved talent alene. De har satset benhårdt på en karriere, der medfører eller forudsætter at man bliver berømt.
Hilton og Beckham er berømte, fordi de har satset 100% på bestemte karrierer - Du ved sikkert, at Beckhams karriere handler om fodbold. Men du er måske ikke klar over at Paris Hiltons karriere ikke handler om at være jetset-prinsesse. Den handler nemlig om at sælge modeartikler, tasker, smykker, parfume m.m.! De to har altså valgt karrierer inden for sportens og modens verden og lagt hårdt arbejde dertil. Rigtig hårdt.
For det første skal de to internationale kändisser producere og levere deres produkt – som er "modevarer pakket ind i jetset- skandalehistorier" og "topfodbold, også pakket ind i celeb-historier" – perfekt. Det skal i hvert fald se perfekt ud. Tro ikke, at berømtheder er fredede med hensyn til at levere varen. Og så skal Hilton og Beckham stå til rådighed for medierne "24/7". Med alt hvad det indebærer af rejseri, manglende søvn, negativ omtale og snagen i privatlivet. – Er det det, du vil?
Ikke alle succesfulde karrierer betyder, at du behøver at være berømt i den brede offentlighed. Alligevel kan du opnå masser og måske mere ægte anerkendelse. Og det er vel det du og de fleste drømmer om? Satser du fx på en mere "traditionel" erhvervsmæssig karriere kan du blive anerkendt for dine præstationer og din rigtige personlighed, ikke kun din "mediepersonlighed". I en erhvervsmæssig karriere bliver du anerkendt af mennesker, der ved hvad du kan og står for. Nemlig kolleger, kunder og personer, du er i direkte kontakt med. - Er det ikke noget for dig?
– Denne artikels forfatter er bl.a. reklameskribent, og jeg har da heldigvis opnået megen anerkendelse fra kunder og i form af succes for de produkter, jeg har været med til at markedsføre. Men få kender mit navn. Det er jeg glad for! Så slipper jegt for at vogte hvert skridt, jeg tager på gaden. Måske skulle du også overveje en karriere med mindre kändis-potentiale?
Pointen er, at min passion for at skrive er dét, der driver værket hos mig. Kan du lide at lave mad? Eller samle elektronik? Så skal du måske være kok eller ingeniør. Er du god til tal og kan lide at sætte ting i system? Så skal du måske være regnskabsmedarbejder. Dine passioner skal m.a.o. have væsentlig indflydelse på DIT valg af karriere. Det er hvad, der skal drive DIT værk, uanset om du bliver berømt, kendt, berygtet eller ej.
Det kan måske lyde som om, at de to berømtheder ikke yder noget til fællesskabet eller ikke fortjener deres berømthed og den tilværelse det giver mulighed for. Det gør de, sansynligvis. De har i hvert fald arbejdet benhårdt for det, stort set 24 timer i døgnet. Det kan du være 110% sikker på. Spørgsmålet er bare om det er det, DU vil? Og kan? Der findes som nævnt andre måder at blive tilfreds og lykkelig på. Måske ovenikøbet mere lykkelig, end de berømtheder, du tror du kender...
Vil du være med til at forme fremtiden?
Bliv guide og få hele verden som din arbejdsplads
En stålsat karriere
Vil du lave den nye mobil, alle snakker om?

